Regnskabsanalytiker til Kredit
Ønsker du et job, hvor du kan specialisere dig i regnskabsanalyser og håndtere en bred vifte af regnskaber fra forskellige brancher?
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vidensdeling og sparring er i højsædet. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø skaber de bedste resultater.
Din indsats vil være afgørende for at sikre et solidt beslutningsgrundlag for bankens rådgivere og kreditchefer, og du vil få rig mulighed for at udvikle dine kompetencer i et fagligt stærkt team.
Om jobbet
I denne stilling får du en central rolle i at udarbejde regnskabsanalyser for bankens mellemstore og større erhvervskunder. Du arbejder med regnskaber på et højt fagligt niveau og sikrer, at bankens rådgivere og kreditchefer har et præcist og kvalificeret beslutningsgrundlag.
Du vil løbende stifte bekendtskab med regnskaber fra mange forskellige brancher med varierende kompleksitet, hvilket giver dig en alsidig og udfordrende arbejdsdag.
Derudover vil du også arbejde med en eller flere af følgende opgaver:
Sammenstilling af koncernregnskaber
Analyse af landbrugsregnskaber
Analyse af regnskaber for bankens tyske kunder
Sparring med bankens kundevendte områder og øvrige kolleger i Område Kredit
Værdiansættelse af andelsboligbeviser
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har en stærk økonomisk forståelse og et godt øje for tal og regnskaber
Har en relevant videregående uddannelse på HD- eller kandidatniveau inden for regnskab eller økonomi
Har erfaring fra en stilling som bogholder, revisor, erhvervsrådgiver eller lignende
Arbejder hurtigt og effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten
Har en skarp og præcis skriftlig formidlingsevne, så komplekse regnskabsfaglige problemstillinger bliver let forståelige
Er fleksibel og engageret – og villig til at yde en ekstra indsats, når der er behov for det.
Bidrager med godt humør og en positiv tilgang til samarbejde.
Om os
I Regnskabsanalyse Erhverv er vi 16 dygtige regnskabsanalytikere, der arbejder i et fagligt stærkt miljø med en uformel omgangstone. Vi lægger stor vægt på vidensdeling og sparring, og du vil have gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer inden for regnskabsanalyse.
Afdelingen er en del af Område Kredit, og vi har base i bankens hovedsæde i Aabenraa. Vi sørger for en grundig introduktion, så du får en god start hos os.
Bliv en del af noget nyt
AL Sydbank er en landsdækkende bank med hovedsæde i Aabenraa skabt ved en fusion af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i 2025. I AL Sydbank bliver du del af et fællesskab med over 4.000 kolleger fordelt i hele landet og det nordlige Tyskland.
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
Vil du være med til at skabe AL Sydbank?
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Mikkel Lund Bruhn på tlf. 2057 6645 eller mail mikkel.bruhn@sydbank.dk.
- Afdeling
- AL Sydbank
- Lokationer
- Peberlyk (Aabenraa)
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 21. juni 2026