Privatrådgiver Aabenraa
Vil du skabe værdi gennem stærke kunderelationer? I AL Sydbank Aabenraa får du frihed, faglig udvikling og et engageret team, der løfter i fællesskab.
I vores privatafdeling i AL Sydbank Aabenraa bliver du en del af et hold på 18 engagerede kolleger, hvor både den faglige stolthed og det gode samarbejde er i centrum.
Vi er kendetegnet ved stærke personlige og faglige profiler, som hver dag arbejder ambitiøst for at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Kulturen er præget af åbenhed, hjælpsomhed og et stærkt fællesskab, hvor vi altid står klar til at støtte hinanden og lykkes som team.
Hos os får du gode arbejdsrammer og en afdeling med stor diversitet – både i kompetencer og perspektiver. Det er netop forskellighederne, der gør os stærkere og skaber et miljø, hvor vi kontinuerligt udvikler os fagligt og tager vores ambitioner til næste niveau.
Vi dyrker det gode samarbejde og høj faglighed – men vigtigst af alt har vi et fælles fokus på at skabe den bedste kundeoplevelse. Nærvær, tilgængelighed og ordentlig rådgivning er fundamentet i vores arbejde, og vores klare ambition er, at kunderne altid er i centrum.
Om stillingen
Som privatrådgiver får du ansvaret for din egen portefølje af privatkunder. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men altid med et stærkt team og et stort bagland af specialister i ryggen. Du bliver en vigtig ambassadør for AL Sydbank i lokalområdet og en betroet sparringspartner for dine kunder.
Dine opgaver vil bl.a. være:
rådgivning om bolig, pension, investering, forsikring og daglig økonomi
kreditvurdering og sikring af en sund og bæredygtig udvikling i porteføljen
opbygning og udbygning af egen kundebase gennem proaktiv kontakt
deltagelse i lokale aktiviteter og ambassadørsalg
bidrage til et stærkt teammiljø, hvor faglighed og humor går hånd i hånd
Om dig
Du er kendt for din evne til at opbygge tillidsfulde relationer – både med kunder og kolleger. Desuden er du imødekommende og professionel i din tilgang til opgaver og tager ejerskab for både din portefølje og forretningsudviklingen.
Vi forestiller os, at du:
er forretningsorienteret
er klar til at række ud til kunder og potentielle kunder
har gennemført en Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende, så du har et solidt fundament i finansielle rådgivningsprincipper
har erfaring med kreditpolitik, boligfinansiering, investering, pension og forsikring
Du skal generelt have lyst til at være en del af en bank hvor samarbejde og fællesskab på tværs skaber rammen om en attraktiv arbejdsplads.
Bliv en del af noget nyt
AL Sydbank er en landsdækkende bank med hovedsæde i Aabenraa skabt ved en fusion af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i 2025. I AL Sydbank bliver du del af et fællesskab med over 4.000 kolleger fordelt i hele landet og det nordlige Tyskland.
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne
Det tilbyder vi
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
En portefølje med plads til nærværende rådgivning
Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring
Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder
En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.
Vil du være med til at skabe AL Sydbank?
- Fagområde
- AL Sydbank
- Lokationer
- Aabenraa
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 21. juli 2026