Privatrådgiver Give
Bliv privatrådgiver i Give og vær med til at udvikle et stærkt lokalt markedsområde. Skab tætte kunderelationer, gør en forskel i lokalområdet og få gode udviklingsmuligheder.
I AL Sydbank Give er vi drevet af ønsket om at gøre en reel forskel for vores kunder og bidrage positivt til lokalsamfundet – både i Give by og i de omkringliggende områder.
Vi er et godt sammentømret team som glæder os til at få en ny kollega. Hos os fylder samarbejde, tillid og det gode kollegaskab meget i hverdagen. Her hjælper vi hinanden, fejrer hinandens succeser og skaber en arbejdsplads, hvor man både kan udvikle sig fagligt og føle sig hjemme. Du bliver en vigtig del af et lille team med stærkt sammenhold og stor lokal betydning.
Vi ser et stort lokalt potentiale og søger en rådgiver, der har lyst til at være med til at præge udviklingen. Du trives med at være tæt på kunderne, tager initiativ og skaber værdi gennem nærværende rådgivning og stærke relationer.
Hvis du motiveres af at opbygge langvarige relationer, arbejde tæt på kunderne og spille en vigtig rolle i et lokalt forankret pengeinstitut, så er det måske dig, vi er på udkig efter.
Om stillingen
Som privatrådgiver får du ansvaret for din egen portefølje af privatkunder. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men altid med et stærkt team og et stort bagland af specialister i ryggen. Du bliver en vigtig ambassadør for AL Sydbank i lokalområdet og en betroet sparringspartner for dine kunder.
Dine opgaver vil bl.a. være:
rådgivning om bolig, pension, investering, forsikring og daglig økonomi
kreditvurdering og sikring af en sund og bæredygtig udvikling i porteføljen
opbygning og udbygning af egen kundebase gennem proaktiv kontakt
deltagelse i lokale aktiviteter og ambassadørsalg
bidrage til et stærkt teammiljø, hvor faglighed og humor går hånd i hånd
Om dig
Du er kendt for din evne til at opbygge tillidsfulde relationer – både med kunder og kolleger. Desuden er du imødekommende og professionel i din tilgang til opgaver og tager ejerskab for både din portefølje og forretningsudviklingen.
Vi forestiller os, at du:
er klar til at række ud til kunder og potentielle kunder
er forretningsorienteret
har gennemført en Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende, så du har et solidt fundament i finansielle rådgivningsprincipper
har erfaring med kreditpolitik, boligfinansiering, investering, pension og forsikring
Du skal generelt have lyst til at være en del af en bank hvor samarbejde og fællesskab på tværs skaber rammen om en attraktiv arbejdsplads.
Bliv en del af noget nyt
AL Sydbank er en landsdækkende bank med hovedsæde i Aabenraa skabt ved en fusion af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i 2025. I AL Sydbank bliver du del af et fællesskab med over 4.000 kolleger fordelt i hele landet og det nordlige Tyskland.
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne
Det tilbyder vi
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
En portefølje med plads til nærværende rådgivning
Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring
Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder
En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.
Vil du være med til at skabe AL Sydbank?
- Fagområde
- AL Sydbank
- Lokationer
- Give
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 3. september 2026