Kok, Cater, Køkkenassistent
Brænder du for god mad – og et arbejdsliv med balance? Bliv en del af køkkenteamet på AL Sydbanks hovedkontor i Aabenraa.
Hos AL Sydbank laver vi mad med omtanke. Vi tror på at gode råvarer, faglig stolthed og et stærkt fællesskab skaber de bedste oplevelser – både for vores gæster og for os, der går på arbejde hver dag. Vi søger en kok, cater, køkkenassistent, som har lyst til at blive en del af vores engagerede køkkenteam.
Om stillingen
Vi servicerer hver dag omkring 600 medarbejdere og gæster med alt fra morgenmad og frokost til mødeforplejning, kurser, temadage og kundearrangementer.
Du kommer blandt andet til at:
Tilberede morgenmad og frokost.
Lave kolde og varme retter.
Anrette buffeter, salater, sandwich og smørrebrød.
Bage hjemmebag.
Bidrage til mødeforplejning og arrangementer.
Være med til at udvikle nye retter og skabe inspirerende madoplevelser.
Vi roterer mellem køkkenets forskellige afdelinger, så du får en varieret arbejdsdag og mulighed for at bruge hele din faglighed.
Om dig
Er uddannet kok, cater, køkkenassistent.
Brænder for god mad og høj kvalitet.
Er stabil, ansvarsbevidst og positiv.
Trives i et team, hvor vi hjælper hinanden.
Har lyst til at udvikle et køkken med fokus på mere grønt og mindre madspild.
Bevarer overblikket – også når der er travlt.
Om virksomheden
Hos AL Sydbank tror vi på, at de bedste resultater skabes af medarbejdere, der trives. Derfor investerer vi i et godt arbejdsmiljø, moderne rammer og en kultur præget af tillid, samarbejde og udvikling. Hvis du ønsker et køkkenjob, hvor kvalitet, arbejdsglæde og en god balance mellem arbejde og fritid går hånd i hånd, vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi tilbyder blandt andet:
Fri de fleste aftener, weekender og helligdage.
7 ugers ferie.
Primært arbejde i dagtimerne.
Attraktiv pensionsordning.
Sundhedsforsikring.
Tandforsikring.
Et stærkt kollegaskab med fokus på trivsel og arbejdsglæde.
Moderne køkkenfaciliteter og en professionel arbejdsplads.
En alsidig hverdag med stor frihed under ansvar.
Du bliver en del af et team på 13 engagerede kolleger, hvor samarbejde, humor og respekt er en naturlig del af hverdagen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kantineleder Karsten Tangsholm Jensen, tlf. 2362 0585 og mail karsten.jensen@sydbank.dk.
- Fagområde
- AL Sydbank
- Lokationer
- Aabenraa
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 6. september 2026