Leder til Application Operations
Brænder du for applikationsdrift, koordinering og stabile løsninger? Vi søger en teknisk stærk teamleder til Application Operations i et komplekst og forretningskritisk IT-miljø.
Vi søger en teamleder til vores nye afdeling Application Operations, som får ansvaret for den tekniske drift af bankens applikationsportefølje. Du bliver både leder og aktiv deltager i den daglige drift, hvor du sammen med et stærkt team sikrer stabile, sikre og veldrevne løsninger til hele organisationen.
Du får en unik mulighed for at være med til at forme en ny afdeling og sætte retningen for, hvordan moderne applikationsdrift skal fungere i banken. I denne centrale lederrolle får du stor indflydelse på opbygningen af et nyt driftsområde og bliver en vigtig drivkraft i udviklingen af en organisation med høje ambitioner.
Rollen byder på et tæt samarbejde med forretningen, øvrige teknologiområder og resten af IT, hvor fælles fokus er at skabe en stabil, sikker og professionel drift. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor udvikling, kvalitet og samarbejde er i centrum.
Om stillingen
Som teamleder for Application Operations bliver du en del af et team på fire medarbejdere inklusive dig selv, hvor du kombinerer personaleansvar med aktiv deltagelse i den daglige drift.
Som teamleder for Application Operations får du ansvaret for et team på tre medarbejdere. Du bliver en del af vores Infrastructure & Operations-organisation under IT-området, og får en vigtig rolle i at etablere og videreudvikle en ny funktion med ansvar for drift af operativsystemer, middleware og forretningsapplikationer samt patch management processen.
Du trives med at koordinere på tværs af forretning, teknologiejere, infrastrukturteams og eksterne leverandører og skaber gode relationer omkring dig. Du er ikke bange for selv at tage fat, når der skal planlægges patchvinduer, håndteres kritiske incidents eller sikres en vellykket release til produktion.
Du får blandt andet ansvar for:
Ledelse og udvikling af Application Operations-teamet
Teknisk drift og vedligeholdelse af bankens applikationer
Incident-, problem-, change- og release management for bankens applikationer
Planlægning og koordinering af patching, opgraderinger og servicevinduer
Dialog med forretningen om driftsmæssige ændringer og vedligeholdelsesaktiviteter
Teknisk leverandørstyring og koordinering af supportsager og eskalationer
Sikring af compliance, dokumentation og revisionsmæssig sporbarhed
Overvågning, performanceoptimering og kapacitetsstyring
Understøtte restore- og genetableringstests samt opfølgning på driftsrobusthed
2nd line applikationssupport, samt løbende opfølgning på vores servicemål
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en rolle som teamleder, teknisk leder, senior applikationsspecialist eller tilsvarende.
Du behøver ikke være ekspert i alle teknologier, men du har en solid forståelse for applikationsdrift og kan skabe struktur og fremdrift i komplekse driftsmiljøer.
Derudover ser vi gerne, at du:
Har erfaring med drift af forretningskritiske applikationer
Har arbejdet med Windows og Linux servere, middleware, integrationer eller tilsvarende platforme
Har erfaring med ITIL-processer såsom Patch, Incident, Change og Problem Management
Kan navigere sikkert mellem teknik, forretning og leverandører
Er struktureret og god til at følge op på aftaler og aktiviteter
Kommunikerer klart og tydeligt med både tekniske og ikke-tekniske interessenter
Trives i en rolle med både ledelsesansvar og hands-on opgaver
Bliv en del af noget nyt
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring
Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder
En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.
- Fagområde
- IT
- Lokationer
- Peberlyk (Aabenraa)
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 24. september 2026