Servicemedarbejder
Trives du i et team præget af fællesskab, sparring og høj faglighed? Hos AL Sydbank bliver du en del af Direkte, hvor vi sammen skaber effektive løsninger og gode kundeoplevelser.
Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser, og motiveres du af at hjælpe kunder gennem professionel rådgivning og service? Trives du i et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, psykologisk tryghed og udvikling er i fokus? Så er det måske dig, vi søger til AL Sydbank Kundeservice i Slagelse.
Om stillingen
I AL Sydbank Kundeservice hjælper vi hver dag mange kunder med deres spørgsmål og behov via telefon og mail. Vi er et team, der er kendetegnet ved hjælpsomhed, stabilitet, fleksibilitet og omsorg, og vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.
Hos os er psykologisk tryghed en vigtig del af hverdagen. Vi deler viden, hjælper hinanden og arbejder ud fra overbevisningen om, at ingen kan alt, alle kan noget, og sammen kan vi det mest utrolige.
Du bliver en del af et dynamisk miljø, hvor fokus er på gode kundeoplevelser, stærke relationer og sund bankdrift. Samtidig tilbyder vi gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Som servicemedarbejder bliver du en vigtig del af kundernes møde med AL Sydbank. Dine opgaver vil blandt andet være:
Kundebetjening via telefon og mail
Hjælp og vejledning til bankens kunder på digitale kanaler
Håndtering af kundehenvendelser med fokus på høj service og kvalitet
Bidrag til gode kundeoplevelser og værdiskabende dialoger
Samarbejde med kolleger på tværs af teamet om at finde de bedste løsninger for kunderne
Du får en varieret hverdag med ansvar, frihed og mulighed for at gøre en forskel for både kunder og kolleger.
Om dig
Du motiveres af at skabe værdi for kunderne og formår at skabe tillid gennem en nærværende og professionel dialog.
Derudover forestiller vi os, at du:
Skaber gode relationer gennem en empatisk og imødekommende tilgang
Er serviceminded, positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Trives i et team, hvor samarbejde og fælles succes vægtes højt
Er omstillingsparat og hurtigt kan sætte dig ind i nye arbejdsområder og systemer
Kan bevare overblikket i en travl hverdag med mange forskellige opgaver
Kommunikerer klart og professionelt både mundtligt og skriftligt
Har teknisk flair og lyst til at arbejde på digitale platforme
Trives i en feedback- og performancekultur, hvor du tager ansvar for egne og teamets resultater
Er du bankuddannet, vil du få glæde af mange af dine eksisterende kompetencer. Har du ikke erfaring fra bankverdenen, sørger vi for en grundig oplæring og den nødvendige uddannelse, så du kommer godt fra start.
Bliv en del af noget nyt
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring
Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder
En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.
- Fagområde
- AL Sydbank
- Lokationer
- Slagelse
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 29. september 2026