Privatrådgiver - Personalebank Vest
Søger du ambitiøse kollegaer, fleksibilitet og udviklingsmuligheder?
Personalebank Vest søger lige nu endnu en kollega, der brænder for at skabe stærke kundeoplevelser, gode resultater og bidrage positivt til fællesskabet.
Om stillingen
Hos os går du en fremtid i møde med gode karrieveje og attraktive fordele, og hvor kundefokus, ambitioner, effektivitet, nærvær og samarbejde er centrale dele af kulturen.
Som privatrådgiver får du ansvaret for din egen portefølje af attraktive kunder. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men altid med et stærkt team og et stort bagland af specialister i ryggen. Du bliver en vigtig ambassadør for personaleafdelingerne i AL Sydbank og en betroet sparringspartner for dine kunder.
Dine opgaver vil bl.a. være:
rådgivning om bolig, pension, investering, forsikring og daglig økonomi
kreditvurdering og sikring af en sund og bæredygtig udvikling i porteføljen
bidrage til et stærkt teammiljø, hvor faglighed og humor går hånd i hånd
skabe forretning gennem proaktiv kundekontakt, skarpe behovsafdækninger og modet til at tage den værdiskabende dialog.
samarbejde tæt med specialister og kolleger, så kunden får en samlet løsning – ikke bare et standardsvar.
Du får mulighed for at overtage en portefølje af eksisterende kunder – evt. kombineret med at opbygge din egen kundeportefølje i takt med dine ønsker og interesser og vores fortsatte vækst.
Om dig
Vi er i dag et bredt sammensat hold i alle aldre med et stærkt sammenhold og en god stemning. Vi søger dig, der er stærk til at skabe relationer, finder de bedste løsninger for kunderne og bidrager til bankens vækst. Du kommer med god energi, stort engagement og lysten til at være en aktiv del af fællesskabet i personalebanken og det digitale kundeområde AL Sydbank Direkte.
Vi lægger vægt på, at du:
er udadvendt, handlekraftig og trives med proaktiv kontakt og rådgivning af kunder.
er god til at udvikle og fastholde relationer
yder rådgivning af høj kvalitet, fordi du har fokus på den enkelte kundes behov.
har erfaring med salg til og rådgivning af kunder og er god til at kommunikere komplekst stof i øjenhøjde med kunderne.
har mod på nye udfordringer og at udvikle dine personlige og faglige kompetencer.
trives i et travlt miljø med en uformel omgangstone og højt humør.
Du skal generelt have lyst til at være en del af en bank hvor samarbejde og fællesskab på tværs skaber rammen om en attraktiv arbejdsplads.
Bliv en del af noget nyt
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
Vil du være med til at skabe AL Sydbank?
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Privatchef, Majbritt Lindblad på tlf. 7437 6131 eller Majbritt.lindblad@sydbank.dk.
- Fagområde
- AL Sydbank
- Lokationer
- Peberlyk (Aabenraa)
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 30. september 2026