Fagansvarlig HR-jurist
Vil du være juridisk nøglespiller i en ny HR-organisation? AL Sydbank søger en erfaren HR-jurist med stærke kompetencer inden for ansættelsesret, overenskomster og compliance.
Vil du være en del af en ny HR-organisation i Danmarks nye storbank? Har du stærke juridiske og overenskomstfaglige kompetencer og kan omsætte komplekse regler til løsninger, der virker i praksis?
AL Sydbank søger en fagansvarlig HR-jurist, der sikrer juridisk compliance og regulatorisk efterlevelse på HR-området og bidrager til en effektiv, forretningsunderstøttende HR-funktion. Du bliver central sparringspartner for HR, ledere og kontrolfunktioner og omsætter lovgivning, overenskomster og regulatoriske krav til konkrete processer, politikker og løsninger, der fungerer i hverdagen.
Om stillingen
Dine primære ansvarsområder ligger indenfor følgende områder:
Ansættelsesretlig rådgivning og personalejura:
Fortolke og rådgive om lovgivning, overenskomster, lokalaftaler og interne personalepolitikker
Sparre med HR-partnere og ledere om ansættelsesretlige problemstillinger og komplekse personalesager
Gennemgå og kvalitetssikre ansættelsesretlige dokumenter
Yde HR-juridisk rådgivning ved virksomhedsoverdragelser, organisationsændringer og integrationsprocesser
Samarbejde med faglige organisationer:
Bidrage til et konstruktivt samarbejde mellem virksomheden og de faglige parter
Varetage dialog og forhandling med faglige organisationer understøttet af Finans Danmark
Deltage i drøftelser og afklaringer om overenskomstmæssige forhold, herunder forberede SU-materiale
Compliance, Governance og regulatoriske krav:
Sikre efterlevelse af gældende ansættelsesretlig lovgivning, GDPR og øvrige HR-relaterede regulatoriske krav
Sparring på juridiske og regulatoriske risici og anbefale forebyggende tiltag
Bidrage til Governance inden for finansiel regulering, herunder politikker, rapportering, kontroller og dokumentation, i tæt samarbejde med interne compliancefunktioner
Udarbejde, vedligeholde og implementere relevante HR-politikker, retningslinjer og forretningsgange
Vi forestiller os, at...
… du motiveres af et tæt samarbejde med dygtige kolleger om HR-opgaverne i AL Sydbank. Du har solid erfaring med ansættelsesret, overenskomstarbejde og compliance og kombinerer juridisk faglighed med forretningsforståelse. Du navigerer sikkert i komplekse problemstillinger og skaber løsninger, der håndterer risici og understøtter forretningens mål.
Din uddannelsesmæssige baggrund og primære erfaring, forestiller vi os er:
Cand.jur. eller cand.merc.jur.
Solid erfaring med ansættelsesret og personalejuridisk rådgivning
Erfaring med overenskomstfortolkning og samarbejde med faglige organisationer – gerne fra den finansielle sektor
Kendskab til GDPR og compliancearbejde
Erfaring fra en reguleret branche ønskes
Som person kombinerer du stærk juridisk faglighed med forståelse for forretningen og for, hvordan organisationer fungerer og trives. Derudover…
arbejder du struktureret og leverer høj kvalitet
er du en stærk samarbejdspartner, der skaber tillid på tværs af organisationen
trives du med både strategisk rådgivning og daglig drift
Bliv en del af noget nyt
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring
Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder
En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Christina Riddersholm // christina.riddersholm@sydbank.dk // mob. 28 93 85 46
- Fagområde
- HR
- Lokationer
- AL Sydbank Huset, Peberlyk (Aabenraa)
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 25. november 2026