Finanstrainee
Er det dig vi står og mangler?
Er du klar til at sparke dynen af om morgenen med tre klare formål?
✔ Udvikle dig hver eneste dag
✔ Være den sparringspartner, kunderne har brug for
✔ Bidrage til teamet fra dag ét, fordi vi på Nørrebro står stærkest som ét hold
Kan du svare et rungende ja til alle tre? - Så skal du sende en ansøgning til os!
Om stillingen
Vi søger lige nu to finanstrainees, som enten har afsluttet eller forventer at afslutte deres finansøkonomuddannelse i 2027.
Uddannelsesstart er i august 2027, men der er mulighed for at blive ansat som praktikant eller i en fuldtidsstilling frem til uddannelsesstart.
I AL Sydbank bliver du en del af et stærkt og lokalt forankret team. Du får en alsidig hverdag med tæt kundekontakt og mulighed for at arbejde med mange aspekter af bankens forretning, herunder:
Rådgivning og sparring med privatkunder om daglig økonomi, opsparing, lån og pension
Kundebetjening og administrative opgaver
Udarbejdelse af finansielle løsninger, der skaber værdi for vores kunder
Opbygning af viden og erfaring inden for investering, boligfinansiering og andre centrale områder i bankverdenen
Du vil opleve en hverdag med løbende sparring med kolleger og tæt dialog med din leder, hvor fokus er på høj faglighed, udvikling og gode kundeoplevelser.
Uddannelsesforløbet tilpasses dine kompetencer og ambitioner, og du får tilknyttet en mentor, som støtter din faglige og personlige udvikling hele vejen.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant uddannelse – fx finansøkonom eller tilsvarende – og en stor interesse for den finansielle sektor
Er engageret, udadvendt og har en naturlig evne til at skabe tillidsfulde relationer
Er oprigtigt nysgerrig på menneskers liv, drømme og behov
Arbejder struktureret og målrettet
Har høj faglighed og går grundigt til sine opgaver
Har lyst til at være en del af et stærkt socialt og kollegialt fællesskab
Bliv en del af noget nyt
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring
Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder
En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.
- Fagområde
- Praktik og trainee (Finansøkonomer)
- Lokation
- Nørrebro
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 27. november 2026