Forretningsprojektleder – AL Sydbank Finans
Vil du lede nogle af de vigtigste projekter i fremtidens AL Sydbank Finans?
Vi er i fuld gang med at skabe AL Sydbank Finans – og vores planer og ambitioner er store.
Derfor søger vi en forretningsprojektleder, der kan holde styr på projekterne og få dem i mål – både i opbygningen af det nye område og i den daglige forretning.
Du bliver en del af Finans Produkter og Koncepter, hvor vi arbejder med forretningsudvikling, projektledelse, marketing og digitale løsninger.
Om stillingen
Du får en central rolle, hvor du samler trådene mellem afdelingerne og er med til at forme projekterne fra de første idéer til at få dem gennemført.
Ud over at lede de større projekter tager du gerne fat i de mindre opgaver, når de dukker op.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Planlægge og styre projekter fra idé til drift – og få kolleger, ressourcer og tidsplaner til at hænge sammen
Facilitere forretningsafklaringer, udarbejde beslutningsoplæg og statusrapporter, der giver ledelse og styregrupper et solidt grundlag at beslutte ud fra
Sørge for, at processer og dokumentation er på plads i den nye organisation
Arbejdsstedet er primært Aabenraa, Peberlyk, med samarbejde og rejseaktivitet til København, Sluseholmen.
Om dig
Vi leder efter dig, der er nysgerrig, holder overblik og sætter retning – selv når mange skal involveres, og opgaverne er komplekse.
Vi lægger vægt på, at du:
Har erfaring med at lede projekter – herunder IT-projekter på forretningens vegne – og kender de almindelige projektledelsesmetoder
Har solid forretningsforståelse – gerne fra bank, leasing eller finansiering – og er god til at analysere og se både detaljerne og helheden
Kommunikerer klart med kolleger og ledelse – og kan få andre med, også når tempoet er højt
Bliv en del af noget nyt
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Dorte Mærsk Maron på tlf. 4268 0001 (Dorte er bortrejst frem til den 30. november) eller Projektleder Annika Eidesgaard på 2463 0841.
- Fagområde
- AL Sydbank Finans
- Lokation
- Peberlyk (Aabenraa)
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist:
- 6. december 2026